Velkommen til Mads-Peters portfolio
Velkommen til Mads-Peters portfolio
OM MIG · MADS-PETER MARSLEV THORSEN
Jeg elsker at se et projekt gå fra en idé til et færdigt produkt.

LIDT OM MIG
Jeg bor i København og læser multimediedesign på KEA. Ved siden af studiet er jeg vært på KLAR og medvært på NB OG A. Jeg står også for optagelse, redigering og videoer til sociale medier.
Jeg klipper i Premiere Pro og redigerer podcast i Audition. Det er noget, jeg har lært ved at lave mine egne produktioner og blive ved med at arbejde på dem. Jeg går ret meget op i, at det bliver ordentligt, også selvom det bare er os selv, der står bag.
Se mine videoer i reel-formatMed de korte formater prøver jeg at fange folk i de første fem sekunder. Jeg starter derfor tit med catchphrasen, hvis man kan kalde det det. Altså det sted i samtalen, der får én til at tænke: okay, hvad handler det her om?
Det kan være en historie om at danse ædru, at sammensætte et NBA-tæskehold eller om at have et svært forhold til alkohol. Det er ret forskellige emner, så jeg prøver også at finde en åbning, der passer til den enkelte samtale.
Jeg bruger en del tid på at se optagelsen igennem og udvælge de tidspunkter, jeg tror kan blive til en god SoMe-video. Det er ikke nødvendigvis det første sjove citat. Klippet skal give mening, og man skal gerne have lyst til at blive hængende og se det færdigt.
Mit mål er jo at få folk til at høre selve podcasten. Derfor går jeg op i, hvad jeg vælger at vise, og hvordan jeg får det klippet sammen.
I NB OG A snakker jeg om NBA sammen med mine venner. Vi har masser af holdninger og hot takes, men det vigtigste er egentlig, at vi hygger os. Jeg står for produktionen og laver også vores videoer, grafik og visuelle identitet.
På KLAR er jeg vært og interviewer folk, der har fået et mere bevidst forhold til alkohol. Jeg er også medstifter og har bygget appen og hjemmesiden. Samtalerne er ofte mere personlige, og det skal man selvfølgelig tage hensyn til, når man vælger et kort klip fra et længere afsnit.
Det er derfor, jeg søger jobbet som Junior Video Producer hos Podimo. Jeg vil gerne bruge mere af min hverdag på video og podcast og blive bedre til det sammen med folk, der arbejder med det hver dag.
Jeg står også for selve produktionen. Jeg stiller kameraerne op, tjekker billedet og sørger for, at niveauerne er gode på alle mikrofoner. Jeg optager med både RØDECaster Pro og VideoCaster og holder styr på filerne bagefter. Jeg kan godt lide, at arbejdet både er praktisk og kreativt, og jeg vil gerne lære endnu mere om kameraer, lys og optagelse.
Jeg er også nysgerrig på, hvad der sker, når videoen er lagt op. Hvad fik folk til at blive hængende, og hvad kan jeg gøre bedre næste gang? Jeg vil gerne blive bedre til at bruge den viden i mit arbejde.
Jeg har læst datalogi på KU i to år og været på Vallekilde Højskoles journalistiklinje med fokus på podcast. På mit udvekslingsophold på IADE i Lissabon arbejdede jeg blandt andet med videomapping, 3D og motion graphics.
Jeg bygger også apps og hjemmesider og bruger en del tid på at prøve nye værktøjer af. Det tekniske er noget, jeg tager med ind i videoarbejdet, men det er video, podcast og SoMe, jeg gerne vil bruge mest tid på nu.
Har du spørgsmål til mit arbejde, eller har du lyst til at tage en snak?